Domicil med "Guld" og "Hjerte"

DS Flexhal er i gang med opførelse af DSV’s nye domicil ”HQ3” i Hedehusene. Et nyt ikonisk hovedkontor for den internationale transport- og logistikkoncern.

Tilbage i 2014 var DS Flexhal også totalentreprenør for det første hovedsæde (se domicilet her) i Hedehusene. Det nye HQ3 vil bestå af en 13.170 kvm administrationsbygning med tilhørende padelhal samt 50.000 kvm belægning og beplantning.

DGNB-certificeringer

Kontorbyggeriet opføres med henblik på certificering som DGNB Guld og DGNB Hjerte. For at opnå DGNB Guld skal projektet opnå minimum 65% af de samlede mulige point inden for de tre hovedsøjler: social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

DGNB Hjerte fra 2021 tilføjer en ekstra dimension til bæredygtighedscertificerin­­gen og tildeles bygninger, der opføres med fokus på sundt indeklima og brugervelfærd. ”Hjertepointene” tildeles for indsatser inden for fem primære kategorier: luftkvalitet, akustik, visuel komfort, termisk komfort og arkitektonisk værdi.

Grundtonen og atmosfæren fra det eksisterende domicil videreføres i arkitekturen, hvor lange linjer, organiske former og store panoramavinduer skaber synergi og rum til et arbejdsliv med høj medarbejdertrivsel. Bygningen er designet med mange lyse kontorpladser, der får udsigt til den omkringliggende natur i Hedeland, mens den rummelige gårdhave indbyder til uformelle møder og kollegialt samvær. 

  • ProjektDomicil
  • ByggeperiodeSeptember 2023 til juni 2025
  • IngeniørDS Flexhal, Sweco, Vognsen og OJ
  • BygherreDSV
  • ArkitektDS Flexhal og PLH Arkitekter
  • TotalentreprenørDS Flexhal
  • Bebygget areal13.170 kvm

DSV HQ3
Hovedgaden,
2640 Hedehusene

Kontakt

Paula Meyer
Afdelingschef Administrationsbyggeri
Skandinavien


pam@ds-flexhal.dk
+45 60 20 39 04



HENT DATABLAD HER

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies