Underlag for tagdækning og facadebeklædning

Underlag for tagdækning

DS stålplader kan anvendes på alle former for tag – uisolerede-, som isolerede konstruk­tioner – og oplægges på underlag af åse eller taglægter. Åsene er normalt DS Sigma stålåse eller træåse.
 

– underlag af DS Sigma stålåse

DS Sigma stålåse beregnes individuelt til det aktuelle projekt og leveres på mål op til 16,00 m. Profilets særlige udformning giver stor styrke, og gør Sigma åse anvendelige ved stor afstand mellem spærene.

DS Sigma stålåse leveres i fem profilhøjder, spændende fra 120 til 250 mm. Godstykkelse fra 1,5 - 2,00 mm.

DS Sigma åse leveres med 2-4 Ø 18 mm forlokkede montagehuller. DS Sigma åse skal ikke overlappes i samlingerne, men stødes over spæret med ca. 12 mm luft imellem. Sigma åse fastgøres med 2 eller 4 stk. M16 bolte pr. samling alt efter profilhøjden.
 

– underlag af træåse

Træåse skal beregnes individuelt til det aktuelle byggeri. Åsene skal være T1 styrkesorte­rede, uden åbenlyse fejl og mangler.
 

– underlag af taglægter

Tagplader fra DS Stålprofil oplægges på standard taglægter, der skal være T1-styrkesorteret og have dimensionen 38 × 73 mm ved spærafstand på 1 m. Kravet til lægtedimension og T1-styrkesortering gælder for såvel nybyggeri som for renoverings­arbejder, hvor der monteres nye taglægter.

Det er op til modtageren af lægterne at kontrollere:

• at lægterne er T1-mærkede
• at dimensionerne er korrekte (standard taglægte)
• at lægterne er frie for åbenlyse fejl og mangler
• at lægterne er frie for styrkeforringende transportskader

Se i øvrigt Træbranchens Oplysningsråds hjemmeside www.top.dk og TUN’s hjemmeside www.tun.dk. På TOP’s hjemmeside kan man bestille Bygge Blad BB01, ”Lægtning af tage” og hæftet Træ 51, ”Taglægter”, samt beregningsprogrammet LægteDIM® til PC.
 

 

 

 

 

    DS Sigma åse

    Træåse

    Trælægter

 

SBi’s lægtetabel 2005

Spærafstand Anvendelige lægtedimensioner
Lægteafstand højst 550 mm og tagdækning højst 60 kg/m²
750 mm 38 × 73 mm og 45 × 45 mm
1000 mm 38 × 73 mm, 50 × 50 mm og 45 × 61 mm
1300 mm 45 × 73 mm
Lægteafstand højst 1100 mm og tagdækning højst 30 kg/m²
750 mm 38 × 73 mm, 50 × 50 mm og 45 × 61 mm
1000 mm 45 × 73 mm
1300 mm 45 × 95 mm

 

 

 

 

 

Lægtedimensioner som kan anvendes uden yderligere eftervisning. Ved vind- og snepåvirk­nin­ger overholdes norm­kravene i lav sikkerheds­klasse.

 

 

 

 

 

Underlag for facadebeklædning

DS Trapez eller DS Sinus stålplader kan anvendes til såvel uisolerede- som isolerede facade­­beklæd­ninger og monteres på underlag af stål eller træ. Isolerede ydervægge med vindtæt, diffusionsåben beklædning af den isolerede, bærende konstruktion.
 

– underlag af stål

Stålunderlag i uisolerede ydervægge udføres normalt med DS Sigma stålåse og i isolerede konstruktioner med vandrette bølger anvendes f.eks. omega-profiler som stålafstandslister.

DS Sigma stålåse beregnes individuelt til det aktuelle projekt og leveres på mål op til 16,00 m. Profilets særlige udformning giver stor styrke, og gør Sigma åse anvendelige ved stor afstand mellem de lodrette bærende stolper.

Specifikation af DS Sigma stålåse er beskrevet under underlag for tagdækning.
 

– underlag af træ

Træreglar skal beregnes individuelt til det aktuelle byggeri og dimensionen afhænger af afstanden mellem de lodrette, bærende stolper. Træreglar skal være T1 styrkesorterede, uden åbenlyse fejl og mangler.
 

 

 

     DS Sigma åse

   

     Træreglar

 

   

 

 

   

 

 

 

5