En nordjysk havnefortælling gjort af stålprofiler og skibsankre
Hvor Aalborg møder Limfjorden og hvor byen møder saltvandet, ligger en kontorbygning, hvor træ møder sorte stålprofiler. Kontorbygningen er en del af Danmarks største indlandshavn, nemlig Port of Aalborg, som i 2024 havde hele 901 skibe, der lagde til havn. Skibene, der anløber Aalborg, har startpositioner i hele verden, og uanset om det er et krydstogt fra Bergen, et containerskib fra Barbados eller et stykgodsskib fra Belgien, møder dette byggeri skibe fra hele verden.
Hos en international havn er der et stramt program og en travl hverdag. Med skibe fra hele verden bliver hverdagen fyldt af alverdens farver og nuancer. Det stilrene design i DS Nordic Klikfals 475 skaber et look, som får domicilet til at udstråle et roligt men stærkt udseende. Stålprofilerne har også fået en førstestyrmand ombord i form af træpaneler, der med sin lyse farve fungerer som en velinkorporeret kontrast til DS Nordic Klikfals’ sorte udseende.
Vi oplever ofte, at vores stålprofiler indgår et ”designsamarbejde” med træ, særligt i projekter, der anvender DS Nordic Klikfals. Ifølge Dansk Arkitektur Center kendetegnes nutidens byggestil ved skarpe linjer, geometriske former og kombination af forskellige materialer. Hvilket stemmer overens med de projekter, hvor vores stålprofiler kombineres med træ og andre materialer i et harmonisk design.
Orkaner har ingen chance over for stålprofiler
Med en beliggenhed tæt på vandet, og et domicil, der møder skibe fra alle syv verdenshave, er DS Nordic Klikfals 475 et holdbart valg. Stålprofilerne har et særdeles stærkt sideoverlæg, som gør, at de kan modstå vindhastigheder op til orkanstyrke. Når et containerskib ankommer til kajen i Port of Aalborg efter at have krydset Atlanterhavet, mødes besætningens blik af en facadebeklædning, der kan stå fast, selv når Neptun raser. Stålprofilerne er testet ved Teknologisk Institut, som har godkendt, at stålprofilerne kan modstå op til 50 m/s.
Bliv inspireret af andre vindstærke facadebeklædninger herunder:
• DS Nordic Klikfals kører stilen hjem
• Svømmedrømme springer ud bag stålprofiler i Vesthimmerland
• Stilfulde stålprofiler på facaden af nybygget hus med plads til det hele
• Stålprofiler og træ forenes på facaden af moderne boliger i Aalborg