Vinderen af "Årets Arne" 2023 er...

30. januar 2023

Den prestigefyldte arkitekturpris "Årets Arne” 2023 går til det bæredygtige projekt "Børnehuset Egedammen" med tagbeklædning i det tidsløse stålprofil DS Pandeplade 22-270.

Årets Arne 2023 blev uddelt ved Arkitektforeningen Københavns nytårskur fredag den 27. januar 2023. Og vi er meget stolte af, at netop dette projekt fik den flotte pris - udvalgt blandt de mange nominerede værker. Projektet adskiller sig ved at være et Svanemærket byggeri, hvor klima, CO₂-neutralisering, lang holdbarhed og funktionalitet er tænkt ind.

Vinderprojektets tag er beklædt med DS Pandeplade, som er en tagbeklædning, der er velegnet til både traditionelt byggeri og renovering. Stålbeklædning er et let materiale, der ikke fylder meget – og ikke er krævende hverken i forhold til konstruktion eller vedligehold. 

Børnehuset Egedammen er et virkelig smukt værk, som har et særligt fokus på bæredygtighed i form af langtidsholdbart håndværk, robuste materialer og en arkitektur, der skaber livskvalitet for brugerne.

Børnehuset Egedammen beskrives som et af Danmarks første Svanemærkede og CO₂-neutrale institutioner. Materialevalget er blevet nøje valgt ud fra en bæredygtighedstankegang, hvor materialerne i træ, genbrugstegl og stål understøtter naturoplevelsen. Børnehuset er bygget som en trelænget bondegård i massivt, svanemærket træ, isoleret med træfiberisolering og beklædt med GreenCoat® Pandeplade ståltag.

GreenCoat® stålbeklædning fra DS Stålprofil er en dokumenteret bæredygtig løsning, der fremstilles miljøvenligt og med økologisk rapsolie. Produktionsprocessen, genanvendeligheden og det faktum, at der ikke i forbindelse med regnvandsafledning udledes tungmetaller eller andre kemikalier til det omkringliggende miljø, gør produktet attraktivt til grønne byggeprojekter.

Stort tillykke til Børnehuset Egedammen med den flotte pris.

Se flere billeder og læs mere

Tilbage

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies