Tidlig testleverance: 100% fossilfrit stålbeklædning - for en grønnere fremtid

03-07-2023

Som en af de allerførste i Danmark er DS Stålprofil udvalgt til at modtage en tidlig test-leverance af 100% fossilfrit produceret stål fra vores leverandør og partner SSAB. Vi er specialister i produktionen af ståltag og facadeprofiler af høj kvalitet og anvender SSAB's førsteklasses GreenCoat® tyndpladestål i vores produktion. I foråret indgik vi en særlig aftale med SSAB om levering af fossilfrit stål fra 2026, og til vores store glæde kan vi allerede nu tilbyde udvalgte kunder produkter fremstillet med "det endnu grønnere" stålprodukt fra SSAB, der sikrer et mindre CO2-aftryk.

Ved at vælge DS Stålprofil's ståltag og facadeprofiler fremstillet af SSAB's fossilfri stål kan vores kunder bidrage til en mere bæredygtig fremtid, samtidig med at de nyder den samme enestående kvalitet og holdbarhed, som de kender os for og forventer af os”, fortæller Thomas Rasmussen, CEO, DS Stålprofil.

Thomas fortsætter: ”Vi vil fortsat have et dedikeret og tæt samarbejde med vores leverandører for at levere innovative løsninger til vores kunder. Partnerskabet med SSAB sikrer ikke kun en stabil forsyning af materialer, men giver os også mulighed for at være førende inden for bæredygtig stålproduktion og dermed have en positiv indvirkning på både branchen og miljøet.”

SSAB planlægger at lancere fossilfrit stål i kommerciel skala inden 2026 og sigter mod næsten at nedbringe CO2-udledning fra deres egne aktiviteter omkring 2030. SSAB samarbejder med jernmalmproducenten LKAB og energiselskabet Vattenfall som en del af HYBRIT-initiativet, der sigter mod at udvikle en værdikæde for fossilfri jern- og stålproduktion ved at erstatte kokskul, der traditionelt bruges til jernmalmbaseret stålfremstilling, med fossilfri elektricitet og brint.

Tilbage

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.

Læs mere i vores privatlivspolitik!


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies