Mads, kvalitetsspecialist hos DS Stålprofil

Det her er Mads – han er kvalitetsspecialist hos DS Stålprofil. Vi har stillet ham tre spørgsmål for at give dig et indblik i hans hverdag, og hvad der gør jobbet spændende. Læs herunder, og lær Mads lidt bedre at kende!


Hvad er det mest spændende ved dit arbejde hos DS Stålprofil?

”Det er at hjælpe med at spille mine kollegaer gode. Enten med sparring om, hvordan vi håndterer et konkret problem, men især også med at udvikle vores systemer, så de er mere effektive, og så vi kan bruge vores tid på det ”rigtige”.
Jeg synes, der er god frihed til udvikling af vores drift – både gennem effektiviseringer af processer, men også til udvikling af nye.

I sidste ende handler det om, at vi leverer produkter, som lever op til kundens, men også vores egne forventninger.”

Hvordan har du udviklet dig personligt og fagligt i din tid her?

”Jeg kom fra en helt anden branche end stål-”verdenen”, så det betød læring om nye produkter, begreber og standarder.
Heldigvis har jeg gode kollegaer, som har hjulpet mig, og som ikke har rettet alt for meget på mig, når jeg ikke har kunnet de rigtige begreber. Der er også en god dialog om udviklingsmuligheder – hvis du har interessen, og det giver værdi for DS, så er der stor frihed.

Derfor studerer jeg på Aarhus Universitet ved siden af jobbet.”

Hvad er den sjoveste eller mest mindeværdige oplevelse du har haft i din tid hos DS Stålprofil?

”Vi var fornyelig på firmatur til Hamborg, hvor der både var fagligt indhold og social hygge med kollegaer.
Det var en god tur, hvor vi også snakkede om andet end arbejde, og vi kom til at kende hinanden lidt bedre.

Det gør også, at der bliver mere at tale om i kantinen, og på den måde får vi skabt et sammenhold på tværs.”

Tilbage til karrieresiden

Kunne du tænke dig at være en del af teamet her hos DS Stålprofil?

Vi er altid interesserede i at udvide vores team med nye interessante kandidater. Vil du arbejde i en virksomhed, hvor vi værdsætter talent og innovativ tankegang? Så er det måske et job hos DS Stålprofil, du skal søge.

Se vores ledige stillinger her

 

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.

Læs mere i vores privatlivspolitik!


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies